|
Vegetarisk julefrokost

Vegetarisk julefrokost

Her kommer et blog-opslag til alle vegetarene derude, som er lidt trætte af at næsten alle traditionelle juleretter er med kød. Igennem hundredevis af år har der her i danmark været tradition for, at en julefrokost skal bestå af de samme gamle klassikere som frikadeller, medister, flæskesteg og and.

Men i år har jeg taget det radikale valg at afholde en vegetarisk julefrokost. Eller denne julefrokost faktisk pescetarisk, da jeg ikke helt kunne undlade sild og rejerne, men hvis du er vegetar, kan du sikkert godt undlade dem - og så bliver det faktisk en helt igennem vegetarisk julefrokost.

Lidt om julefrokosten

Først kan jeg for en god ordens skyld lige forklarer, hvad en julefrokost egentlig er. Julefrokosten stammer fra midt 40'erne. Den 24. december blev ansatte af og til inviteret hjem til deres chefer efter arbejde for at få en lille portvin og et lille stykke kage. Ved 1950'ernes indtrædelse, har konceptet udviklet sig til en reel fest, som oftest blev afholdt d. 23 december. Her blev sunget og drukket. Dog ikke i de samme mængder, som vi måske kender fra vores julefrokoster i dag, hvor det nærmest er en uskik ikke at vågne op med tømmermænd dagen efter. Julefrokostens hårde drukkultur er langsomt blevet udviklet fra 60'erne frem til i dag.

Til julefrokoster hører sig ofte et koldt og varmt bord til. Det kolde bord er traditionelt med sild, laks, æg, rejer mm., hvor det varme bord består af mere kødbaserede retter som flæskesteg, medister og frikadeller.

Men nu kan det være nok. Jeg har i sinde at finde frem til lige de retter, som kan give julen et nyt og mere miljøvenligt udtryk uden at gå på kompromis med smag og kvalitet. Her kommer nogle af de juleretter der blev serveret til min seneste julefrokost - og som du også kan finde opskrifter til her på Gastrologik.

Det kolde bord

Vegetarisk julefrokost  |  Kryddersild med syltede skalotteløg og creme fraiche | Gastrologik

Kryddersild med syltede skalotteløg og kapers

Kryddersild er en gammel kending. For de vegetarer som spiser fisk (Pescetarer), er denne ret en af dem jeg vil anbefale at tage med på det kolde bord. Kryddersildene bliver i denne opskrift serveret med syltede skalotteløg, som får en flot lyserød farve efter syltningen. Derudover serveres silden traditionen tro med kapers og cremefraiche til.

Se opskriften her.

Vegetarisk julefrokost | Æg med hjemmerørt mayonnaise og rejer | Gastrologik

Æg med hjemmerørt mayonniase, rejer og timian.

Disse æg er rigtig fine og sjove at have med på bordet. De er fyldt med en hjemmerørt mayonnaise, som er rørt med blommen af det kogte æg. Derudover serveres æggene med rejer og lidt timian.

Se opskriften her.

Vegetarisk julefrokost | Nordisk vinterceviche med rosenkål og julekrydderier | Gastrologik

Nordisk vinter ceviche

Ceviche er en Peruiansk ret, som gerne giver associationer til de varmere himmelstrøg. I denne opskrift er cevichen dog primært baseret på varme vinterkrydderier og den vinteraktuelle rosenkål. Fisken er naturligvis med torsk, da torsk ligeledes har sin højsæson i vintermånederne.

Se opskriften her.

Vegetarisk julefrokost | Rødbedetatar med peberrodscreme | Gastrologik

Rødbedetartar med peberrodscreme

Det ligner lidt kød, men det er det ikke. Dog smager denne rødbedetatar himmelsk og serveres med en let og luftig peberrodscreme. Cremens syrlighed giver et godt modspil til tatarens sødme.

Se opskriften her.

Vegetarisk julefrokost | Karryblomkål | Gastrologik

Karryblomkål

Her er et alternativ til karrysilden. Hvor karrysild er en lidt fed smagsoplevelse, er denne karryblomkål derimod meget frisk. Den føles sprød i munden grundet den friske blomkål, og smager himmelsk på nybagt rugbrød.

Se opskriften her.

Det varme bord

Vegetarisk julefrokost | Hasselbagt knoldselleri | Alternativ til flæskesteg | Gastrologik

Hasselbagt knoldselleri | Et alternativ til flæskesteg

Her er et interessant vegetarisk take på den gode gamle klassiker flæsesteg. Retten består af et langtidsbagt knoldsellerihovede, som løbende bliver marineret med en marinade baseret på julekrydderier.

Se opskriften her.

Vegetarisk julefrokost | Fyldte løg med æble og pastinak | Gastrologik

Fyldte løg med æble og pastinak

Disse fyldte løg, er en herlig oplevelse. Det vegetariske fyld består af æbler og pastinak samt en masse varme krydderier. De bagte grøntsager og krydderier, får hjemmet til at dufte himmelsk af jul, og er derfor god at lave lige før dine gæster ankommer til julefrokosten.

Se opskriften her.

Vegetarisk julefrokost | Æblesmør | Gastrologik

Æblesmør

Hvis du bager brød til dine julefrokoster, så vil jeg anbefale at prøve at servere æblesmør til. Æblesmøret har en utrolig cremet konsistens og en sødme uden lige. Det smager himmelsk, at spise lidt brød med æblesmør og derefter kombinere smagen med det salte fra det hasselbagte knoldselleri.

Se opskriften her.

Vegetarisk julefrokost | Rød spidskålssalat med pære og valnødder | Gastrologik

Rød spidskålssalat med pære og valnødder

Jeg synes det er rart at der er lidt forskelligt på bordet, så det hele ikke bliver varmt. Derfor servere jeg også gerne en frisk salat som denne til en julefrokost. Den består af rødt spidskål, pære og valnødder og er derfor også meget sæsoninspireret og julet.

Se opskriften her.

Dessert

Vegetarisk julefrokost | Risalamande med hjemmelavet brombærsovs | Gastrologik

Risalamande med hjemmelavet brombærsovs

Risalamande er bare prikken over i'et, når det gælder julemiddage. Derfor hører den sig naturligvis også til, på mit julefrokostbord. Dog serverer jeg min risalamande med hjemmelavet brombærsovs i stedet - da det i min optik er lidt mere delikat end kirsebærsovs fra supermarkedet.

Se opskriften her.

Tak for at du læste med

Jeg håber, at du kunne bruge disse vegetariske juleopskrifter til din egen julefrokost. Jeg har selv serveret dem, for mine venner og familie med stor succes. Selv ikke vegetarer var meget begejstret for dem. Må du have en god jul og et glædeligt nytår.

Bedste julehilsner

Mathilde