Pasta puttanesca

Pasta puttanesca
Pasta puttanesca, som oversat betyder luderens pasta, er en skøn og billig italiensk pastaret. Oprindeligt laves den med ansjoser, hvilket jeg også er opvokset med, men jeg har det lidt svært med ansjoser… så jeg har lavet en udgave uden – det bliver den jo også lidt billigere af.
Velbekomme!
Ingredienser
Til 4 personer
- 500g. pasta
- 5 fed hvidløg
- 200g. oliven
- 1 glas kapers
- 1 dåse tomater
- 1 god håndfuld persille
- 1 chili
- Salt og peber
- Olivenolie
- Revet parmesan
Fremgangsmåde
Sæt pastaen til at koge.
Halver oliven og hak chili og hvidløg fint.
Varm en stor pande op med olivenolie og tilsæt tomater, oliven, kapers, chili, hvidløg, salt og peber. Lad det koge i ca. 10 min.
Hak i mellemtiden persillen groft og hæld vandet fra pastaen når de er al dente. Vend pastaen i tomatsovsen sammen med persillen.
Server med revet parmesan og friskkværnet peber.
LEDER DU EFTER NOGET?

Mathilde Lauth
Velkommen til Gastrologik.
En blog – designet til dig – der søger billige, simple og sunde madopskrifter.
Formålet med siden er, at du hurtigt og nemt kan lave billige og lækre retter, når først du har lært at forbinde gastronomi med logik. Jeg vil lære dig alt om mine kreative vaner og rutiner samt hjælpe dig med at simplificere og effektivisere din madlavningsproces – både i supermarkedet og i køkkenet.
Mit blogindlæg “Essentielle ingredienser” giver dig et indblik i, hvilke råvarer du altid bør have på lager.
Symbolet her giver dig et hurtigt overblik over, hvor mange varer du har brug for ud over de “Essentielle ingredienser“.
Så kære læser – hjerteligt velkommen til Gastrologik – stedet for os med stor passion for madlavning og sans for finans.
Rigtig god fornøjelse!